Nedtællingen er startet

Så er det præcist en måned siden vi alle sammen mæskede os i andesteg og risalamande. Dansede lystigt rundt om det flotte træ, og slutteligt løsnede det røde bånd om gaven. 1 måned siden det var juleaften – og 11 måneder til vi er der igen 🙂 Time flies og lige om lidt så står vi der igen med “røde kreditkort” i gave-ræset…. Og jeg glæder mig allerede.

Vi har valgt at fejre nedtællingen, månedsdagen, dagen, aftenen…..ja d. 24. januar…..med noget julet, og i dag er bliver det med andesteg.

Have a happy one 🙂

and

/L

Uddeling af pakkekalendergaver…

Der er faktisk lidt julestemning på kontoret i dag – både pga kulden og den smukke sne… Men også fordi vi i denne uge har besøg af nogle af vores kolleger fra Kina og Argentina… Og – da de jo var en stor del af den pakkekalender, jeg lavede til min meget globale afdeling, så skal de ENDELIG ha’ deres gaver – og ha’ gaver med hjem til deres kolleger.

img_4715.jpeg

Det er så hyggeligt og dejligt at se, hvor glade de bliver for de små gaver, som jo dybest set ikke har den store værdi, men som stadig betyder noget… også fordi det minder dem/os om, at vi er en fælles stor afdeling på trods af grænser. I so like <3

Der er både termokrus, høretelefoner, små nisser, makeupgrej, æggebægere osv i pakkerne – og helt ærligt… alt er et hit. Min kollega fra Kina fortalte mig lige, at den gave hun fik for 2 år siden (nogle magnetter) – de hænger stadig på køleskabet til stor fryd for deres lille søn. ARMEN altså… det går lige i hjertet, at de faktisk sætter så stor pris på de små ting… og at det faktisk betyder noget, at vi har den lille leg hvert år til jul. Den tradition skal jeg vidst fortsætte med – smil…

WNTL <3

/P

Kærlighedsgave-traditionen

Jeg elsker traditioner… sådan rigtig meget endda. Og min kæreste og jeg har lavet den bedste tradition i mine øjne, som nok egentlig er lidt utraditionel. Vi køber julegaverne til hinanden – sammen… Vi gør det den sidste weekend inden jul, hvor vi har tid og ro til det. Alle andre gaver er købt inden – så det er kun vores egne gaver, vi skal fokusere på.

Vi kan gøre det på flere måder – et år tog vi et weekendophold i Aalborg og hyggede os med gavekøb og bare det at være sammen uden at skulle ta’ stilling til andet. Love it <3. I år blev det til en strøgtur og cafehygge… Og det var mindst lige så godt. Jeg er vild med at vi bare kan gå og hygge med det – og kun fokusere på det og hinanden. Intet andet… Inden har vi selvfølgelig gjort os nogle tanker omkring, hvad vi ønsker os af hinanden… Og ja – jeg ønsker mig altid smykker. Smil! Han er heldigvis lidt mere varieret… 🙂 .

Jeg er fuldstændig ligeglad med, at jeg ved hvad der så er under træet fra ham den søde – fordi det er købt med kærlighed og købt en dag, hvor vi bare nød hinanden. WNTL! Det er blevet en tradition – og sådan skal det bare være altid <3

/P

Julen bringer velsignet bud – og Sound of Music

Så nåede vi på den anden side af julen – eller i hvert fald mht. at give og modtage gaver. Forventnings-spændingen er lettet i de små hjem, juleanden blev sprød, gave-ræset er overstået og vi kan tillade os at slå i et afslappet julemode-gear og tage os en velfortjent slapper til Sound of Music i eftermiddag. Et af mine jule-højdepunkter. Min mor introducerede mig til filmen, da jeg var barn. Hun tog sig dog sjældent tiden til at sætte sig i sofaen med mig i de  3 stive timer den varede – desværre – der var altid så meget hun skulle nå. Mine børn har sikkert den samme opfattelse af mig, selvom jeg bestræber mig på at være til stede med og for dem. De ønsker helt sikkert også mere tid med os fortravlede forældre. Et godt nytårsforsæt må være – mere sofatid med ungerne. I dag havde de selv andre planer – og helt ærligt – så tror jeg de er glade for at slippe for at være tvangsindlagt i selskabet med Julia Andrews og Christopher Plummer de kommende timer….I allready tried with them…. God 2. juledag til dig og dine <3

sound of music

/L

Så er der dømt pakkeleg…

… og jeg glæder mig 🙂 ! Vi skal til 1.juledags-tamtam med familien… og vi har simpelthen bestemt at vi skal ha’ pakkeleg i år. OG – at vi står for alle gaverne… Ja – altså, det er jo nok nærmest mig, der står for dem (SMIL). Men… for at vi ikke er flere, der skal flyve og fare rundt og købe små gaver til pakkespil, så besluttede vi, at vi gjorde det. Så nogle dage før juleaften blev der pakket 18 gaver ind… så nu håber jeg bare, at familien også synes, det er en god idé 🙂 . Og fordelen ved at jeg har pakket gaverne ind er jo også, at jeg ved, hvilke gaver jeg skal gå efter i kampens hede… Hehe… 

Vi håber, I havde en dejlig juleaften med dem I har kær <3. Glædelig første juledag <3

/P

Rigtig glædelig jul…

Kære alle søde følgere…

I ønskes en rigtig glædelig jul <3. Vi håber, I får en dejlig aften med dem I holder af… Husk at passe på hinanden  – og nyd alle de gode øjeblikke <3
julefoto

Lene & Pernille <3

Vinderen af vores skønne og stærke Chili Klaus Give Away er…

… er nu fundet 🙂 . Og et stort tillykke til … Wuhuuuu…

@amp1989 

Du har simpelthen vundet den lækre gaveæske fra Chili Klaus 🙂 .

Send straks en mail til munkholmkrabbe@gmail.com – og skriv dine kontaktdetaljer, så vi kan få sendt gaveæsken afsted til dig snarest muligt. Vi håber, du bliver rigtig glad for de stærke sager :-). Vi er fan ihvertfald!!!

Tusind tak til alle der har deltaget i vores advents Give Aways – det har været fantastisk <3

Julekram

L & P

Har I husket – Bare fordi julehilsnerne?

Kender I det…. I har en masse navne der flyver rundt i knolden på jer….Navnene på en masse søde mennesker, som I burde have gjort et eller andet for i løbet af året, men I nåede det ikke lige….Sådanne små navne med vinger summer rundt i mit hoved som små sommerfulge i disse dage – og nu er tiden til at omsætte navnene/tankerne til action…

bare fordi

Jeg har flere på min liste, men I får lige 3 bare-fordier lige her:

Parret – der altid står klar hundegodbidder om morgenen –  Ja, jeg kender endda ikke deres navne, men dette, lidt ældre, par står gerne på fortrappen foran deres hus om morgenen og kalder os ind til en godbid – ja altså…godbidden er til Totte-hunden. Elsker deres gestus og vil gerne lade dem vide at det er værdsat – også selvom jeg indimellem ikke altid føler tiden er til det…Hverdags-morgener, I kender der…… Anyway….De skal selvfølgelig forkæles med en æske lækre godbidder til dem selv, iform af chokolade – det kan ikke være anderledes…

Søde Britt – der stikkede et tæppe til sønnike – Søde Britt, mor til Ida, sagde for 3 år siden ja til at stikke et tæppe til min søn (stikke et tæppe….er altså ikke noget man bare lige gør…tænk, at hun sagde ja…), og det er bare en af mange ting, som hun har forkælet barnet med. Her i efteråret blev hun færdig med tæppet – og vi er super glade for det, alle mand. Britt skal have små skåle fra Mette Blomsterberg, bare fordi jeg ved hun er fan af Fru Blomsterbergs kageri.

Dejlige Didde – der bare er Didde…. Didde, der er et af de mest livsglade  mennesker jeg kender. Hun lavede primo 2015 goodiebags til mig og 5 andre af sine veninder. Nu har hun igen meldt sin ankomst i eftermiddag med en “julehilsen”….Sådan er Didde… Nu har jeg set Diddes  ønskeliste, og den er lang og fin…og min indre finansminister og jeg har fundet en passende ting……Et kærlighedskrus med mummitroldene….Håber ikke du læser med Didde……eller… 🙂

Håber I har ladet jer inspirere – og husk at Alt ikke behøver ikke gøres op i “noget for noget” – men engang imellem skal vi huske “bare fordierne”….

/L

 

Har du husket mandelgaven?

Hvis du ikke har helt styr på, hvad du vil give i mandelgave, så har vi lidt ideer 🙂 . Vi har fundet 8 muligheder til max 150 kr – og det er lidt blandet om det er til både børn og voksne. Vi har jo forskellige traditioner og nogle har brug for flere mandelgaver og vælger mere en specifik børnegave og voksengave.

1 – Vores klart bedste mandelgaveidé er BEZZERWIZZER Bricks. Bom!!! De koster 59 kr – og kan købes i boghandler og udvalgte supermarkeder. Find den kategori du synes passer bedst til det selskab, du skal være i juleaften. Genial gave til både voksne og børn…

2 – Vi er blevet lidt vilde med piskeriset fra Normann Copenhagen. Det er ihvertfald en ret sjov voksengave til kun 99 kr. Vi har set den hos Decorateshop.

3 – Chokolade i forskellige afskygninger er den helt klassiske gave. Fx. Summerbird tapasgaveæsken til 118 kr set i Magasin – eller Big Bronze Salty Caramel Choc Coated Liquorice fra Lakrids by Johan Bülow til 100 kr. MUMS!!!

4 – De supersøde Santa julekugler fra Hoptimist til 119,95 kr. Armen – sød med sød på 🙂 . Vi fandt dem i Sinnerup.

5 – Hvis man lige synes, man bør være lidt ekstra aktiv her i julen pga al den lækre julemad, så kunne Body Balance spillet faktisk være en god og sjov idé 🙂 . Det koster 149,95 kr og vi har fundet det i ToysRUs.

6 – Lækre duftlys fra Bahne med White Tea duft. Uhmm… Du får 2 stk for 99,95 kr. Vi er fan 🙂

7 – En helt klart voksengave er Carolina Reaper – verdens stærkeste chili fra Chili Klaus. Stærke sager til 149 kr.

8 – Nicolas Vahé produkter fåes i forskellige prisklasser – og der er noget for enhver smag. Et forslag kunne være deres lækre kaffe til 59 kr og kaffesirup med vanille også til 59 kr. Begge dele er fundet hos Moodings.

mandelgaver

Faktisk kan alle disse mandelgaveideér jo også bruges som værtindegave – smart 🙂

#WNTL

Adventskalender – låge nr. 4 (Chili Klaus)

ADVENTS GIVE AWAY NR. 4

I samarbejde med Chili Klaus har DU chancen for at vinde denne fede gaveæske til en værdi af 559 kr med følgende lækkerier i: Chili Klaus bogen – den er go’ i ørerne, Carolina Reaper – verdens stærkeste chili, 2 glas med grillkrydderier og 1 Chili Klaus Ghost øl. Det her er virkelig stærke sager – på den absolut fantastiske måde 🙂 .

chiliklaus_giveaway 4

Det du skal gøre er… at suse over på vores Instagram profil 🙂

Der skal du:

  • like billedet
  • følge @bymunkholmkrabbe og @chili_klaus
  • skrive i kommentarfeltet, om den skønne gaveæske er til dig selv eller om du vil forære den til en anden 🙂

Du må selvfølgelig meget gerne tagge de venner, du synes, der også skal ha’ muligheden for at deltage i denne lækre Advents Give Away, men det er ikke noget krav…

Vinderen bliver fundet ved lodtrækning JULEAFTENSDAG kl. 12.00. Vi oplyser naturligvis vinderen her og på instagram.

GOOD LUCK <3

Ps. Denne konkurrence er hverken sponsoreret, støttet af eller på anden vis associeret med Instagram. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller anden vare.