Jeg ønsker mig også...

Husk dig selv – det er den største gave i livet

…eller sådan var den personlige hilsen fra Claus Roager Olsen i hvert fald til mig, som type 2.

Var i torsdags inviteret til et rigtigt fint arrangement på Gl. Skovridergaard i Silkeborg. Faktisk vidste vi ikke så meget andet end, at titlen på aftenen var: “Kan du holde dig selv ud, og kan andre?” Det var dog nok til at vække min interesse og sige ja tak til invitationen 🙂

Udover en super lækker forplejning var jeg, og min kæreste, vidne til et spændende og meget levende foredrag af Claus Roager Olsen. Claus har, som han selv siger, et dybtfølt ønske om at flytte mennesker i deres selvbevidsthed – det gør han bl.a. som IEA akkrediteret enneagram-underviser, men Claus har adskillige andre uddannelser inden for personlig udvikling, og virker meget troværdig i sin formidling. Jeg har selv stiftet bekendtskab med flere adværdsmønstre-værktøjer bl.a. Belbin og Disk, men havde aldrig tidligere hørt om enneagrammet….

Enneagrammet er en model der kategoriserer mennesket i 9 forskellige personlighedstyper. Det kan bruges til at få et indblik og en forståelse for menneskers forskellige adfærdsmønstre – men ikke mindst – er det også et værktøj der kan hjælpe dig med at få det bedste ud af dine medfødte kvaliteter.

Læs mere her

Jeg ved ikke hvordan I har det, men jeg elsker at blive klogere -og meget mere bevidst om min personlige adfærd. Samtidig oplevede jeg også et par “AHA’er” ift. min børn og min type 1 partner 🙂 Spændende og lærerig aften – og i den grad en gave til mit liv 🙂

IMG_4643.JPG

/L

1

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg ønsker mig også...